Hvad kan du bruge din fagforening til?

Grundlæggende har fagforeningerne til opgave at kæmpe for bedre arbejdsvilkår for deres medlemmer, hvilket bl.a. sker gennem overenskomster på de enkelte arbejdspladser, hvor regler for områder som mindsteløn og ferie bliver fastlagt.

Fagforeningerne arbejder således for dig som medarbejder. Samtidig giver fagforeningerne dig mulighed for at få hjælp, hvis du oplever problemer med din arbejdsplads. Det kan være alt fra hjælp til gennemgang af arbejdskontrakter til de mere alvorlige juridiske slagsmål, hvor man måske skal i retten med sin arbejdsgiver grundet en uberettiget fyring eller manglende løn.

Mange betegner fagforeningerne som en slags forsikring, der står på din side, når du får brug for det. Man skal tænke på, at ens arbejdsliv bliver længere og længere, og derfor kan det være ganske fornuftigt at blive medlem af enten et fagspecifikt eller et tværfagligt fagbund, der har kompetencer til at hjælpe dig videre, både når det går godt og skidt på arbejdspladsen.

Prisniveauet for et fagforeningskontingent ligger typisk på et par hundrede kr. pr. måned, men undersøg gerne de forskellige valgmuligheder. Du kan eventuelt vælge en kombination, hvor både fagforening og a-kasse bliver en del af dit medlemskab, så du er dækket godt ind.